(online traktat)

fange

Dødsdømt fange sat fri!

En bestemt prins på rejse igennem Frankrig besøgte den militære havn i Toulon, hvor straffefanger opholdt sig. Generalen, som ønskede at vise prinsen høflighed pga. dennes rang, sagde, at han var velkommen til frigive en af straffefangerne. Prinsen, der ønskede at bruge denne mulighed på bedste måde, udspurgte fangerne en efter en om, hvorfor de var dømt til døden.

En græd og sagde: “Falsk anklaget”. En anden brokkede sig med ordene: “Uretfærdig retssag og fordomsfulde vidner”. En tredje, som havde gjort oprør mod civile autoriteter, påstod, at lovene var uretfærdige og urimelige. En af straffefangerne mente endda, at han var et offer for det korrupte sociale og økonomiske system. De var alle uskyldige mennesker, som var blevet dårligt behandlet og undertrykt.

Til sidst kom prinsen til en, der svarede sådan: “Min herre, jeg har ikke nogen grund til at klage over, at jeg er blevet dømt til døden. Jeg har været en meget ond og oprørsk mand. Jeg regner det for en stor nåde, at jeg stadig er i live”. Prinsen kiggede manden i øjnene og sagde: “Din onde mand. Det er en skam, at du er blevet sat imellem så mange ærlige mænd. Ved din egen bekendelse er du ond nok til at fordærve dem alle, men du skal ikke blive blandt dem en dag mere”. Henvendt til officeren sagde han: “Det er denne mand, jeg ønsker løsladt”.

Den bitre fortrydelse, der fyldte de andre mænds hjerter, da de så deres medfange gå fri, mens de selv måtte gå deres straf i møde, kan bedre forestilles end fortælles. Enhver af dem kunne have været sat fri, hvis de blot havde bekendt deres skyld!

Men endnu større fortrydelse venter enhver læser af disse linjer, som nægter at indrømme sit forfald, sin skyld og retfærdige fordømmelse og derfor ikke modtager den benådning, som Gud tilbyder syndere, der bekender sin skyld.

Kun syndere, som er blevet benådet og renset, vil komme i Himlen!

Jesus har sagt: ”De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.” (Luk. 5,31-32)

For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.” (Luk.19,10)

For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere…” (1.Tim.1,15)

Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.” (Joh. 3,36)

Det, du lige har læst, er ikke blot en historie om nogle enkelte ulykkelige dødsfangers skæbne her på jorden, men også om din egen situation overfor Gud, som er hele jordens skaber og herre. Du er skabt, udelukkende til det gode, til at ære og elske Gud i alt og din næste som dig selv – alt andet er synd imod Gud. Men når du har gjort det, som er ondt, må en god og retfærdig Gud også straffe dig for din skyld på den dag, hvor han dømmer hele jorden. Den dag kan ingen undgå og alle skyldige vil få deres retfærdige straf af den evige og retfærdige gode Gud.

Men pga. af sin store nåde og barmhjertighed og den kærlighed, som Gud elsker med, ønsker han også som prinsen at løslade dig. Men han kan ikke bare sætte dig fri, som prinsen gjorde det. Gud kan ikke se igennem fingre med synd – synd må straffes! Derfor sendte han sin egen søn, Jesus Kristus, for som fuldkomment menneske at leve et liv uden synd og dø en sonende død som en ond og skyldig i stedet for de, som virkelig er det. Jesus tog den evige straf på vegne af onde mennesker og alle, som tror på ham, angrer og vender om til Gud, vil han tage imod, erklære retfærdige og på grund af Jesus give evigt liv i fred og fællesskab med Gud.

Hvis du ligesom de andre dødsfanger prøver at forklare din sag uden at bekende din synd og skyld, så vil du ikke blive sat fri, men selv tage straffen i al evighed. Så vi bønfalder dig om at tage imod Jesus som Frelser og Herre!